Åbne fastelavnsboller med klassisk fyld

Med februar og fastelavn lige om hjørnet, er det fuldt ud legalt, at kaste sig over min måske yndlingsting ved denne højtid; fastelavnsboller! De kommer i et utal af former, farver og med masser af forskellige smagsvarianter.

I denne opskrift har jeg lavet en ret så nem fastelavnsbolle, hvor ungerne kan være med i hele processen, og fyldt den med klassiske smage i form af marcipanremonce, chokolade, vanillecreme og hindbærmarmelade. Man kunne have valgt bare at bruge én af delene, meeen hvorfor begrænse sig? 😀

Både boller og fyld er nemt at lave, og dejen super lækker at arbejde med; blød, smidig og giver bløde, luftige boller, som samtidig er lidt seje i krummen. Lidt ala wienerbrød når man tager en bid faktisk, dog uden overhovedet at være lige så omfattende at lave. I det hele taget bare en super mums omgang fastelavnsboller 🙂

Til 10 stk skal du bruge:

Dej:

  • 1/2 dl lunken vand
  • 25g gær
  • 1 spsk sukker
  • 200g blødt smør (stuetemperatur)
  • 1/2 tsk stødt kardemomme
  • 3 æg
  • 375g hvedemel
  • 1 æg til pensling

Fyld:

  • 1 dl Vanillecreme (købes på brev, fx fra @toersleffs og røres op med mælk – så det klar til brug)
  • Et par spsk hindbærmarmelade
  • 50g mørk chokolade, hakket
  • 1 dl marcipanremonce (30g smør, 30g revet marcipan og 30g sukker pisket godt sammen)

Sådan gør du:

Dej
Rør gæren ud i det lune vand. Tilsæt alle øvrige ingredienser til dejen og rør godt sammen med håndmixer eller røremaskine til en fin glat, let klistret dej. Sæt til hævning 1 time.
Læg dejen ud på et meldrysset bord, drys lidt mel ovenpå også og rul den ud til en firkant, ca. 2 cm tyk . Udstik cirkler af Ø8cm ca (jeg brugte et glas) og brug fingrene til at lave en fordybning i hver cirkel. Put ønsket fyld i fordybningerne på dine boller. Lad efterhæve 30 min.
Pensl med et sammenpisket æg og bag 15 min i 200 grader forvarmet ovn (alm. ovn)
Lad bollerne køle af og pynt med glasur 🙂

Læs også: Fastelavnsris du gerne pryder din bolig med

Læs også

Bonussen i, at være bonusmor

Det er ingen hemmelighed, at det er en hård opgave at komme ind i et forhold, hvor der

Erotisk novelle: En anden verden

Jeg smider nøglerne på bordet og smækker hoveddøren i med den ene fod, imens jeg tager jakken af.