Chiagrød med choko-banan

Uden tilsat sukker, glutenfri og vegansk.

Mangler du lidt ny inspiration til morgenmaden? Så er denne chiagrød med choko-banan et lækkert bud!

Normalt består chiagrød primært af chiafrø, men i denne opskrift er der tilsat havregryn, så den bliver lidt mere fast i konsistensen og mætter i længere tid.

Chiagrøden skal røres sammen om aftenen, og næste morgen har du en dejlig nem morgenmad. Top evt. chiagrøden med frisk frugt, peanutbutter eller lige præcis det, du ønsker. Velbekomme.

Til en portion skal du bruge:

  • 1 banan, alm. størrelse
  • 1,5 dl havremælk, eller anden plantemælk
  • 5 gram kakaopulver
  • 1 spsk ahornsirup
  • Lidt salt
  • 30 gram glutenfri havregryn
  • 2 spsk chiafrø

Sådan gør du:

Blend 2/3 banan (den sidste 1/3 bruges til topping), 1,5 dl havremælk, 10 gram kakaopulver, 1 spsk ahornsirup, lidt salt, 30 gram glutenfri havregryn og 2 spsk chiafrø godt sammen.

Jeg kom alle ingredienserne i den beholder, der fulgte med min stavblender og blendede det hele sammen heri. Men jeg forestiller mig også, at man sagtens kan bruge en almindelig blender. Det vigtigste er, at chiafrøene og havregrynene bliver blendet rigtig godt!

Hæld herefter chiagrøden i et glas eller en skål, og stil den på køl natten over. Næste morgen pyntes chiagrøden med den sidste 1/3 af bananen skåret i skiver, og herudover kan du komme lige præcis den topping oven på grøden, som du ønsker! Eksempelvis peanutbutter, ristede nødder, granola, hindbær osv. Hold dig endelig ikke tilbage. 

Velbekomme!

Hvis du kaster dig ud i denne opskrift, vil jeg rigtig gerne se din kreation! Husk at tagge @martinelybaek på instagram. 

Skrevet af Martine Lybæk: www.martinelybaek.dk

Læs også: Vanille/banan granola

Læs også

Lynhurtig pita-pizza

Det behøver faktisk ikk tage mere end 15 minutter at trylle en super lækker og nem minipizza frem.

Sommerlig jordbær/tomatsalat

Her kommer en smuk, simpel og sommerlig jordbærtomatsalat… Salaten er frisk, enkel og består egentlig af ret få