De damer og herrer, det her er verdens allerbedste brownie! Jeg har bagt den flere gange end jeg kan tælle og den er efterhånden blevet et fast og meget efterspurgt indslag ved diverse familie-komsammener. Den er hurtig og nem at bikse sammen og den smager som en drøm; intens chokoladesmag, fudgy indeni og med et utal af variationsmuligheder. Den kan spises som den er, helt plain, eller den kan “poppes op” med f.eks. chokoladeganache og nødder eller chokolademoussé og bær. Uanset hvad, er det en opskrift der bare virker hver gang og en kage som klæder ethvert kaffe eller dessertbord. Nyd den rigtig meget! 🙂

Ingredienser

  • 120g mørk chokolade
  • 60g smør
  • 2 æg
  • 180g sukker
  • 30g hvedemel
  • 10g kakaopulver
  • 1 nip salt
  • Evt 100g hakket mørk chokolade

Chokoladeganache

  • 200g hakket mørk chokolade
  • 2 dl fløde

Fremgangsmåde

Tænd ovnen på 175 grader. Opvarm forsigtigt smør og chokolade i en gryde ved lav varme til det smelter sammen. Rør undervejs. Pisk æg og sukker let sammen og vend chokoladeblandingen i æggeblandingen. Sigt mel, kakao og salt i dejen og vend det sammen. Ønsker du at tilføje ekstra chokoladesmag og små bomber af smeltet chokolade i kagen, vender du den hakkede chokolade i også. Hæld dejen i en form bekladt med bagepapir (firkantet form: ca 16 x 16 cm, rundt form Ø18-20cm) og bag i ca. 25 min ved 175 grader. Kagen kan virke lidt blød/ubagt i midten, når du tager den ud, men sådan skal den være og det skal nok sætte sig, når kagen køler af.

Når kagen er kølet af, kan du pynte den lige som du ønsker. Eller lade være, hvis du foretrækker den som den er 🙂

Ønsker du chokoladeganache på, laver du det ved at opvarme fløden til lige under kogepunktet og hælde den over den hakkede chokolade. Rør sammen til en fin ganache og fordel det på den afkølede kage. Alternativt klæder en chokolademoussé og en masse bær også brownien super godt.

Læs også

3 sunde opskrifter

Der er gået to måneder siden vi lavede diverse nytårsfortsæt, og du tænkte sikkert, at nu skulle du

Depression: Sex med dig selv kan hjælpe

Mange oplever, at depression sætter dem ude af stand til at gøre noget som helst. Selv små opgaver som at tage opvasken, gå i bad, lave ordentlig mad kan føles uoverkommelige. Sexolog Lene Alexander valgte at have sex med sig selv mens hun alligevel lå i sengen – og masturbere sig ud af depression.