Derfor har du sværere ved at huske, når du har været ramt af stress

Det er så umådeligt trist, at der er så mange danskere, der går ned med stress.
Hver dag er 35.000 danskere sygemeldt med stress, udbrændthed, depression og psykosomatiske symptomer – 35.000 (!!!) hver dag.

Jeg læser i dag, at USA mener, vi danskere anvender ordet ”Pyt”, og hyldes for det. Det er nærmest det nye sort, men 430.000 danskere oplever symptomer på alvorlig stress hver dag! Og 500.000 tendere til stress symptomer.


Hvis vi var så gode til at sige pyt, ville stressen ikke ramme ca 9 % af befolkningen. Fordelingen er i virkeligheden højere, fordi de statistikker ikke indeholder børn under 15 år.

Hvis vi var så gode til at sige pyt, ville stressen ikke ramme ca 9 % af befolkningen. Fordelingen er i virkeligheden højere, fordi de statistikker ikke indeholder børn under 15 år.

Jeg skal nok spare jer for en lang snak om de stakkels stress og angst ramte børn, det må blive et andet indlæg

Så læser jeg, at danskerne er det lykkeligste folkefærd, kun lige overhalet af det finske…. I 2016 var der tilsyneladende 414.000 danskere, der mindst én gang havde indløst en recept på antidepressiva. Det var i øvrigt laveste antal i 10 år. Hmm, andre lande må godt nok have det skidt, hvis vi er blandt eliten

Måske det er lidt kedeligt med al den statistik snak, men jeg prøver bare at komme frem til, at der ikke er noget at sige til, at vi danskere døjer med stress og særligt efterfølgerne.

Sådan påvirkes hjernen af stress belastning

Ikke alle er bekendt med, hvor meget hjernen påvirkes af en længerevarende stress belastning.

Det er måske heller ikke med til at sænke stressniveauet, hvis man får øje på, hvor meget det skader at piske stress hormoner rundt i kroppen som en fast tilstand i en længerevarende periode.

Det er bare så utroligt vigtigt, at man bliver klar over, hvilken skade man gør på hjernen.

Vi har særligt to centre i hjernen, der påvirkes.

Amygdala er det center hvor vores stress, angst og depression bor. Her er lagret alle de oplevelser, vi har haft i livet, som lærer os at være på vagt i fremtiden. Det er her vores alarm ringer, når der er fare på færde.

Når ”klokken ringer”, starter det autonome nervesystem og der udskilles stress hormoner via binyren. Det gør, at vi er parat til at stikke af, hvis nu der kommer en sabeltiger forbi… Hvilket der højest sandsynligt ikke gør her i 2019. Men det er et godt redskab, hvis vi skal reagere hurtigt i en tilspidset situation.


Dine kognitive funktioner bliver direkte ramt. Du husker dårligere, kan ikke klare at være sammen med andre mennesker, kan ikke koncentrere dig og har svært ved at lære nyt.

Kroppen er ikke bygget til at være i denne tilstand fast. Det er en alt for stor belastning at være i alarmberedskab konstant.

Din hjerne er i konstant overbelastning når ud stresser.

Amygdala elsker drama, negativt miljø/tanker, stress, angst og depression. Du vander simpelt hen de her frø, når du stresser. Som bekendt, vokser det du vander. Det er derfor, at stress ofte følges med angst og depression. Vi videreudvikler jo mere vi stresser.

Amygdalas modsætning er centeret Hippocampus, det er her din beroligelse bor. Her skabes løsninger og muligheder. Hippocampus styrer Amygdala, så der er en naturlig balance.

Det er også her dine kognitive evner, som hukommelse, koncentration, opmærksom og indlæringsevne bor.

Når vi stresser i en længere periode og fodrer Amygdala (så den vokser), nærmest bades Hippocampus i stresshormoner, en belastning der på sigt får området til at skrumpe. Det betyder at Amygdala får overtaget og balancen ikke kan holdes.

Dine kognitive funktioner bliver direkte ramt. Du husker dårligere, kan ikke klare at være sammen med andre mennesker, kan ikke koncentrere dig og har svært ved at lære nyt.

Det er ret uhyggeligt at få øje på, hvor meget skade man han gjort på sin hjerne.
Jeg guider til dagligt folk til en mere mindfuld levevis, og har mere end én gang, fået mine kære deltagere til at græde, når jeg pensler disse fakta ud.

Sådan træner du din hjerne igen

JA, du kan i de fleste tilfælde træne Hippocampus igen. Du skal sætte ind så tidligt som muligt. Helst inden du vælter helt.  De fleste opdager ikke stressen før de vælter, så derfor skal der oftest arbejdes lidt hårdere.

Det er evidensbasseret at du genopbygger med terapeutisk arbejde, mindfuld levevis og meditation.

Meditation styrker din hjerne.

Du styrker Hippocampus hver gang, du taler positivt til dig selv og andre, ikke dømmer og hvert minut du mediterer. Lys og luft, giver dig både energi og er ligeledes med til at genopbygge dig.

Alt sammen i små skridt. Et lille skridt ad gangen og ingen bebrejdelser af dig selv undervejs. Kun kærlig- og venlighed i processen. I opbygningsperioden er det vigtigt, du undgår drama, og yderligere stresspåvirkninger af din krop.

Vælger du sport med høj puls, vil jeg anbefale dig at meditere eller lave anden meditativ aktivitet, i lige så lang tid, som du har udsat kroppen for den høje puls.

Giv dig selv tid til at hele, det er ikke løst i morgen. Målet er ikke at ”blive dig selv igen”, men at genopbygge dit center og komme dig så godt som muligt. For hvem vil være den samme igen? Den der ikke stopper, men går ned med stress.

Har du brug for guidning ud af stress, hjælp til at hele igen, eller vil du blot lære at meditere kan du måske have glæde af nogle af disse udbud

Læs også

DIY: Kreative julegaver

Julen nærmer sig med hastige skridt, og de fleste af os er begyndt at gøre os overvejelser omkring

SORGEN VIL ALTID FØLGE MIG.

Som lille, ung og voksen, var der et sted, jeg altid kunne finde ro, finde accept og kærlighed.