DIY: Inspiration til julens gaveindpakning

Er du en af dem, der siger: “ja tak” til at få pakket julegaverne ind i butikken, fordi der overhovedet ikke er nogen grund til at gøre det mere besværligt, end det absolut behøver at være? Så er det selvfølgelig helt i orden!
Men synes du derimod, at det er lidt hyggeligt at pakke gaverne ind selv, og at give dem et personligt præg – så læs med herunder.

Der er nemlig mange måder, hvorpå du kan få dine julegaver til at shine. Og helt ærligt – er det ikke lidt sjovere, at overrække en julegave, der stråler af at du har gjort dig umage?

Vi kigger på 3 ting: Gavepapir*, gavemærker* og pynt*.
Let’s get going!

Gavepapiret

Det første vi kigger på er gavepapiret. Her skal du nemlig gøre op med dig selv, hvilket udtryk dine julegaver skal have. Du kan f.eks. gå efter:

De sjove / cute julegaver: Vælg gavepapir med rensdyr, julemænd, snemænd, julebiler eller hvad du nu lige falder for. Her betyder farverne ikke så meget, og det kan være en fordel, hvis du supplerer med neutralt eller ensfarvet gavebånd, så gavepapiret får lov at komme til sin ret.

De eksklusive julegaver: ALL IN PÅ GLITTER! Gå amok med glimmer-papir eller gavepapir med en blank, shiny overflade. Der må gerne være mønster i, men hold det i en bestemt farvetone, så det ikke ender i et misk-mask af rød, blå, gul og grøn. Tilføj et bredt satinbånd i matchende farve eller vælge et blankt gavebånd, der kan splittes med sådan en gavebånds-splitter (hvad er egentlig det korrekte ord for sådan en?).

De naturlige julegaver: Lad dig inspirere af naturen udenfor. Vælg gerne et minimalistisk gavepapir i naturfarve eller gavepapir med et simpelt tryk. Du kan enten mikse stilarterne og sætte et eksklusivt satinbånd til, eller du kan gå all-natural med et simpelt jutegarn. Vær ikke bange for, at gaverne kommer til at se kedelige ud – vi pepper dem op længere nede i indlægget.

Find gavepapir her*

Gavemærker

Okay, vi skal kunne se, hvem gaven er til, og hvem den er fra. Der findes rigtig mange fine løsninger – nogle der sættes på som et klistermærke, nogle som små foldede kort og andre som manillamærker af træ. Du kan frit vælge dem, som du bedst kan lide, men min anbefaling vil være, at du vælger en i samme stilart, som du har valgt dit gavepapir.

Find gavemærker her*

Der er også en helt fjerde mulighed – at lave gavemærkerne selv.
Jeg synes selv, at det er et rigtig hyggeligt alternativ til hjemmelavede julekort, som de fleste jo ikke rigtig sender længere. Skulle du få lyst til at lave dine egne gavemærker, er et godt insider-tip at købe færdige manillamærker i karton, som du selv kan dekorere. De koster næsten ingenting (kan f.eks. købes her*), og det sparer dig for meget tidskrævende klip.
Dekorer dem med stickers*, tegn på dem, skriv små hilsner eller brug stempler* og heat-embossing, som jeg selv foretrækker.

Sølv, guld, stjerner og glimmer er næsten et must på gavemærkerne til julegaverne med et eksklusivt look.

En naturfarvet baggrund med en simpel tekst i neutrale farver er et godt match til de naturlige julegaver.

Søde eller sjove motiver passer glimrende til julegaverne med et sjovt eller hyggeligt udtryk.

Pynt og ekstra detaljer

Den sidste finish! og altså prikken over i’et på vores julegaver, der allerede nu har taget ret fin form.
Igen kan vi kigge på, hvad det er for et udtryk, vi går efter.

Går vi efter nogle sjove eller nuttede julegaver kan du stikke en candycane ind under båndet eller sætte et andet sjovt vedhæng på gaven. Der findes efterhånden så mange fine og sjove julekugler* – måske en af disse kan påsættes?
Til julegaverne med eksklusivt look, er det helt sikkert smukke julekugler* de skal sætte på dine gaver. Du kan tit finde nogle fine kugler med glimmer eller blank overflade i en passende størrelse i f.eks. Netto til billige penge. Også her skal du gå efter de samme farveskalaer, så bånd, papir og pynt giver en smuk rød tråd på dine gaver.

Find gaveæsker her*

Har du valgt, at dine julegaver skal have et naturligt look, er det her det vigtigste punkt: Gå på jagt i naturen eller krydderihylden, find små kviste, grene, kanelstænger* eller andet, der kan pynte dine julegaver med de helt rigtige detaljer. Du kan f.eks. gøre brug af en af følgende ideer:

Tørrede appelsinskiver er super dekorative og holder den naturlige, smukke farvetone. Du kan også tilføje kviste fra lærkegrene med små kogler på.

Små grankviste er super fine og giver den helt rigtige julestemning til dine gaver.

Kombinér et bredt, blankt satinbånd til dit neutrale gavepapir og pynt med en grankvist og julekugler i naturfarver for en flot nedtonet, eksklusivt look.

Det var, hvad jeg havde af gaveindpaknings-ideer til at ryste ud af ærmet.
Jeg håber, at der var noget, du kan bruge – og du må (som altid) meget gerne dele din gaveindpakning med os via hashtaggene #byskovdiy og #lachikadk 🙂

Tak fordi du læste med!
God fornøjelse med julegaverne og rigtig glædelig jul 🙂

Læs også: 8 sjove julesweatre du bare må eje

Ved at bestille via vores links, er du med til at støtte op om magasinets skribenter og udvikling.
Reklamelinks er markeret med en *

Læs også

Til ham: 4 frække adventsgaver

Julen står for døren, og det betyder, at det er på tide at tænke på årets adventspakker, hvor

Erotisk novelle: Du er min, slave

Jeg går op ad trapperne til lejligheden, efter en lang arbejdsdag med næsten 2 timers overarbejde. Jeg er