Krydret havregrød med ingefærstegte blommer og friske figner

Lidt at varme sig på i disse kolde dage? Så får du her opskriften på en lækker, lunende start på dagen 😊

Denne herlige grød, krydret med kanel og kardemomme, toppet med ingefærstegte blommer, friske figner og knasende mandler, føles som et langt varmt kram. Hyggelig, smagfuld, sund, mættende og helt oplagt til kølige måneder. Nyd den med en kop varm te eller kaffe, og bliv varmet igennem og glad i maven fra morgenstunden 😊

Til 1 skål skal du bruge:

Grød

3 dl vand
1 1/2 dl havregryn
1 tsk kardemomme
1 tsk kanel
1/2 spsk sukker

Ingefærstegte blommer

2 blommer
1 tsk olivenolie
1 tsk revet frisk ingefær
1/2 spsk flydende honning

Desuden
1 frisk figen
1 håndfuld hakkede mandler
1 spsk flydende honning

Put alle ingredienser til grøden i en gryde og kog sammen under omrøring.
Skær blommerne i skiver og steg dem et par minutter på en pande. Tilsæt ingefær og honning og vend det med blommerne.
Put din grød i en skål og top med blommer, figner, mandler og honning 😍

Læs også: Hindbær-havregrød med chiafrø og ingefær

Læs også

DIY: Snydekager til juletræet

Julen står for døren, og det er jo som bekendt hjerternes fest. Men julen er også en tid

Æggewraps med spinat og laks

De her wraps hører ind under kategorien af virkelig nem og hurtig mad. De kan laves på 15