Lynhurtig pita-pizza

Det behøver faktisk ikk tage mere end 15 minutter at trylle en super lækker og nem minipizza frem. De her er geniale til madpakken, til mellemmåltidet, til en hurtig frokost eller en super nem aftensmad.

Køb en omgang gode færdige pitabrød og put dit yndlingsfyld på dem. Giv dem 10 minutter i ovnen og voila! Server dem som en del af buffeten, tag dem med på udflugt eller spis dem direkte fra ovnen. De er gode! Pitabrøds-bunden er både blød og lækker og fyldet kan varieres i det uendelige.

Her får I min udgave med skinke, chorizo, mozarella og frisk basilikum.

Mini pita-pizzaer (4 stk)

  • 4 pitabrød
  • 4 spsk god ketchup
  • 2 skiver parmaskinke
  • 4 skiver chorizo
  • 4 skiver mozarella
  • 2 tsk oregano
  • 1 håndfuld frisk basilikum

Fordel ketchuppen på de 4 pitabrød. Skær skinken i mindre stykker og fordel på pizzaerne. Skær chorizoen i mindre stykker og put på pizzaerne. Smuld mozarellaen og put på pizzaerne. Hak basilikummen og fordel den øverst sammen med oregano. Bag 10 minutter ved 200 graders varme. Server! 🙂

Læs også

DIY: Hjemmelavede duftlys

Efter en god sommer med lange, lyse aftener er det igen på tide at trække indendørs, tænde for

Rosendahl Design Ikoner

Hvad er Rosendahl Design Ikoner? Rosendahl Design Ikoner – De fleste af os kender Rosendahl og deres smukke

Vejen mod en diagnose part 1.

Dette indlæg har været enormt svært for mig at få skrevet ned, jeg har kørt hele følelsesregistret igennem,