Morgenmuffins med gulerødder og knas

Jeg tror nok, at morgenmadsmåltidet er mit absolutte favoritmåltid. Jeg elsker de langsomme morgener, hvor der er god tid til at hygge og kræse lidt ekstra. Der findes så uendeligt mange muligheder for at være kreativ med dagens første måltid og skabe noget lækkeret at starte dagen på.

De morgenmuffins jeg vil præsentere her, er fyldt med grove meltyper og chiafrø og smager langt mere syndigt end de er. Revne gulerødder gør dem saftige og svampede og sødme henter de fra banan. På toppen er et sprødt dække af havregryn og kanel. Jeg har spist dem bare som de er, men også brugt dem som supplement til brunchbordet. Desuden gør de sig ganske godt som madpakkesnack eller som et mellemmåltid til den lille sult. Alle steder de er serveret, er de blevet taget godt i mod. Jeg håber I kan lide dem! 🙂

Morgenmuffins (12 stk)

  • 3 æg
  • 1/2 dl rørsukker
  • 2 modne bananer
  • 1/2 dl rapsolie
  • 1 dl yoghurt naturel
  • 1 dl rugmel
  • 1/2 dl havregryn
  • 1/2 dl hvedeklid
  • 1 dl hvedemel
  • 2 spsk chiafrø
  • 1 knsp salt
  • 2 tsk bagepulver
  • 2 fintrevne gulerødder

Drys

  • 1 dl havregryn
  • 2 spsk rørsukker
  • 3 spsk rapsolie
  • 1 tsk kanel

Fremgangsmåde

Tænd ovnen på 200 grader. Pisk æg og sukker luftigt. Mos bananerne og rør dem i til en jævn masse. Tilsæt olie og yoghurt, rør godt. Bland de tørre ingredienser sammen og ven dem i dejen. Vend til sidst de revne gulerødder i. Fordel dejen muffinsforme. Rør ingredienserne til drys sammen og strø det på muffinsene. Bag dem 20 min ved 200 grader.

Tips:

  • Hvis du ind imellem har bananer liggende, du ikke når at få brugt, kan du fryse dem ned og bruge dem i alle opskrifter med bananer på samme måde som, hvis de havde været friske. Tag dem blot ud i god tid, så de lige når at tø lidt (eller opvarm dem kort i mikroovn inden brug)
  • Rugmel og hvedeklid kan skiftes ud med andre grove meltyper, eller med hvedemel, hvis du er til en lysere udgave af muffinsene.

Læs også

Erotisk novelle: Advokaten

Jeg parkerer bilen foran det store hvide hus. Stiger ud og går om til bagagerummet. Åbner bagsmækken, tager

Verdens bedste chokoladeboller

Findes der noget bedre end nybagte lune boller? Særligt hvis de boller er bløde, luftige og fyldt med