Nudelsalat med peanutbutter-dressing

Fantastisk lækker, sprød og sprudlende nudelsalat med masser af grønt og den lækreste peanutbutterdressing. Altså, den dressing der kunne spises rent 😄 Men den giver nu også det skønneste pift til den her herlige salat, som er kræs for både øjne og smagsløg ☺️ DE bløde nudler gør det fantastisk godt sammen med de sprøde grøntsager og de sørger godt for både fylde og mæthed. Spis salaten lige som den er eller servér den med et godt stykke kød 😊

Til 2 pers skal du bruge:

Salat

  • 100g grove nudler
  • 75g spidskål
  • 25g iceberg salat
  • 2 små gulerødder
  • 100 g friske ærter
  • 1 rød peberfrugt
  • 1/2 agurk
  • 1 håndfuld frisk mynte

Topping

  • 1 dl peanuts

Peanutbutter-dressing

  • 1 1/2 spsk peanutbutter creamy
  • 2 tsk limesaft
  • 1/2 spsk fiskesovs
  • 1 spsk olivenolie
  • 1/2 dl vand

Sådan gør du:

Salat:

Kog nudlerne efter anvisningerne. Dræn dem for vand og lad dem køle.
Snit spidskål og iceberg fint og put i en skål. Skræl gulerødderne og høvl bånd af dem med en kartoffelskræller. Skær peberfrugt i strimler og agurken i tynde stave, tilføj til skålen sammen med ærter og gulerødder. Hak mynten fint og tilføj til skålen.

Peanutbutter-dressing:

Rør peanutbutter, limesaft, fiskesovs og olie godt sammen. Tilføj vand til passende konsistens opnås. Dryp dressingen over salaten og vend det hele godt sammen.
Servér med peanuts på toppen.

Læs også: Cremet pastaret med laks og spinat

Læs også

12 ideer til Valentinesday

Valentinesday kan som bekendt skille vandene. Nogle elsker dagen og tager imod blomster, balloner og chokolade med åbne

Erotisk novelle: Valkyrien

Valkyrier var i den nordiske mytologi gudinder, der blev associerede med krig, smerte og død. Kilder beretter, at

Chokoladebrownie

De damer og herrer, det her er verdens allerbedste brownie! Jeg har bagt den flere gange end jeg