Pitabrød med krydrede hakkebøffer, tzatziki og spicy dressing

En virkelig lækker, smovset ret med lidt græsk islæt – det er hvad I får lige her; pitabrød med krydrede oksekødsbøffer, tzatziki, spicy dressing og feta – en lækker kombi med smæk på smagen.
Farsen er rørt med sriracha tabascosovs, paprika, salt og peber – det gir en smagfuld, krydret bøf, som står perfekt til den friske tzatziki og den cremede, let spicy dressing.
Et nemt måltid, som alligevel lige er lidt ekstra. Bøfferne kan grilles eller laves på panden – gør hvad du foretrækker 😊

Til 4 pers skal du bruge:

Hakkebøffer

  • 500g oksekød
  • 1 æg
  • 1 spsk paprika
  • 1 spsk sriracha
  • 1 tsk salt
  • 1/2 tsk peber
  • Smør til stegning

Tzatziki

  • 2 agurker
  • 2 tsk flagesalt
  • 2 dl græsk yoghurt
  • 2 fed hvidløg, knust
  • salt og peber

Dressing

  • 1 dl græsk yoghurt
  • 2 tsk sriracha
  • 1-2 tsk flydende honning
  • salt og peber

Desuden

  • 4 gode pitabrød
  • lidt grønt salat
  • 2 håndfulde god feta, grofthakket

Sådan gør du:

Hakkebøffer

Rør alle ingredienser godt sammen. Form 4 bøffer, krydr med salt og peber og gennemsteg på pande eller grill.

Tzatziki

Flæk agurker på langs og fjern kerner med en ske. Riv agurkerne groft og drys med flagesalt, som de trækker i 10 min.
Put agurkerne i en sigte og pres så meget vand ud som muligt. Vend sammen med græsk yoghurt, knust hvidløg og smag til med salt og peber.

Dressing

Rør græsk yoghurt, sriracha og honning sammen og smag til med salt og peber.

Lun pitabrød og fyld med salat, bøffer, tzatziki, dressing og feta – servér 😍

Læs også

DIY: Lanterner af genbrugsglas

Sommeren går langsomt på held, dagene bliver kortere og aftenerne mørkere. Det er tid til HYGGE! og hvad

Bærcrumble snitter

De her skønne små hapsere med et twist af marcipan, lige tilpas syrlighed fra bærerne og sødt knas