Ryd op og ud i dit hjem – og få plads til livet!

I år 2011 faldt jeg tilfældigvis over en bog ved navn ’Ryd op i dit rod med Feng Shui’. Jeg var lige flyttet hjemmefra og boede på et lille værelse på omkring 10-12 kvadratmeter. Bogen blev startskuddet på min årelange oprydningsproces, hvor jeg jævnligt ryddede op og ud i mine ting. Efter et par år havde jeg doneret omkring 2 fyldte trailere til genbrug. Hvordan jeg har haft så mange ting på så lidt plads, er mig den dag i dag stadig ubegribeligt!

Én ting var, at få ryddet op og ud i alt mit rod, en anden ting var den ro, det overskud og den følelse jeg fik efterfølgende. Der var ikke længere overflødige og unødvendige ting på mit værelse. Det var nemt at gøre rent og rydde op. Men vigtigst af alt, så var der lige pludselig plads til liv. 

Jeg læste bogen af flere omgang og lånte den flittigt ud til venner og familiemedlemmer, så de selv kunne opleve den fantastiske forvandling der sker, når man får alt det der fylder og roder ud af sit liv. Det lyder måske skørt, men den fysiske rod vi har omkring os i hjemmet, påvirker os ofte psykisk, så en god oprydning kan i den grad gøre underværker. 

I dag bor jeg i en lejlighed på ca. 50 kvadratmeter sammen med min kæreste. Vi bor småt men godt, og kun med de ting vi har brug for. Vi har en regel om, at vi kun vil omgive os med ting som enten er funktionelle, smukke eller er arvestykker. Vi har fx kun service til 6 personer, så når vi får flere gæster end det, må vi tage kagetallerkenerne i brug også. Det er aldrig et problem for os eller vores gæster, tværtimod, det gør ofte det hele lidt mere afslappet og hyggeligt.

Bøger og tv-serier som kan inspirere dig til at få ryddet op i dit hjem:

’Ryd op i dit liv med Feng shui’ er skrevet af Karen Kingston og er bogen som for alvor satte oprydning på skemaet for mit vedkommende. Lad dig endelig ikke skræmme af Feng shui-delen, det lyder måske som hokus pokus, men bogen beskriver rigtig fint, hvordan du kan få det bedste ud af dit hjem vha. Feng shui. Bogen gennemgår alle rum i huset, beskriver almene faldgrupper og forklarer hvordan rodet påvirker dig fysisk og psykisk. Bedst af alt forklarer Karen Kingston hvordan du skiller dig af med dit rod, så du kan få plads til livet i stedet for.

Du har sikkert hørt om Marie Kondo? Hun hitter gevaldigt for tiden med oprydningsmetoden KonMari, som kort forklaret handler om, at tage hver en ting du ejer i dine hænder og mærke efter om tingen giver dig god energi eller ej. Marie Kondo har både skrevet om emnet i bogen ’Magisk oprydning’ og kan i øjeblikket ses på Netflix med serien ’’Tidying up with Marie Kondo. 

’Consumed’ er en serie fra Canada, hvor oprydningseksperten Jill Pollack udfordre mennesker med hamstrende adfærd til at leve med kun 10 ting i op til 30 dage. Jill hjælper deltagerne med at flytte alle deres ting til et opbevaringslager, som deltagerne ikke kan tilgå i løbet af de 30 dage. Når de 30 dage er gået, skal deltagerne vælge hvilke ting, de vil beholde fra lageret. Jill har dog en regel om, at deltagerne kun må beholde omkring 20% af tingene. 

Instagram her – Facebook her – Hjemmeside her

Læs også

At forberede sig på renovering

Beslutningen er taget! Nu kommer det til at ske, huset skal renoveres.Vores skønne villa fra 1945 trænger til

Sådan får du en god hudplejerutine

Der udvikles hele tiden nye produkter og teknikker inden for hudplejens forunderlige ogvidunderlige verden, så det kan være

DIY: Eventyrlige juletræer

Om man tror på nisser, alfer eller andre eventyrs-skabninger eller ej, så synes jeg, at disse juletræer har

Lynhurtig pita-pizza

Det behøver faktisk ikk tage mere end 15 minutter at trylle en super lækker og nem minipizza frem.