Spinatpandekager er både sunde og lækre og super simple at lave. De er geniale til at få tømt ud i køleskabet, da du kan putte lige hvad du ønsker i dem. Fyld dem fx med grøntsager og/eller salat, dressing, dip og måske lidt kød og nyd et skønt måltid, der er klar på ganske kort tid.

I min udgave herunder har jeg brugt lynstegt spidskål og blomkål krydret med lidt salt og peber sammen med kylling og avocado. DET er et godt match. Men du får grundopskriften herunder, så kan du selv kaste dig ud i diverse smagskombinationer 🙂

Spinatpandekager (8 stk)

  • 125g frisk skyllet spinat
  • 100g hvedemel
  • 50g grahamsmel
  • 3 æg
  • 3 dl mælk
  • 1/2 tsk (hvidløgs)salt
  • 1/4 tsk peber
  • 1/4 tsk spidskommen
  • 1/4 tsk stødt koriander

Blend alle ingredienser sammen til fin, lind masse. Steg pandekagerne på panden i lidt smør og server lune med, hvad køleskabet byder på 🙂

Tip! Jeg kan godt lide, der er lidt smag i selve pandekagerne, men ønsker du en mere smagsneutral udgave, udelader du bare spidskommen og koriander.

Læs også

Chiagrød med choko-banan

Uden tilsat sukker, glutenfri og vegansk. Mangler du lidt ny inspiration til morgenmaden? Så er denne chiagrød med

Kyllingegryde med paprika

Denne ret hører under nemme, lækre og sunde hverdagsretter; en krydret gryderet med kylling, paprika, tomat og grøntsager.