Sunde, rustikke kartoffelboller (koldhævede)

De her boller smager helt fantastisk, de mætter godt og de holder sig friske og bløde længe. De er gode til morgenmaden, men kan også bruges som sandwichboller eller i ungernes madpakker. De er luftige og bløde indeni, med en sprød skorpe udenpå – lige som vi gerne vil have det. Jeg har brugt kartofler i, hvilket holder på fugten, så de stadigt er bløde og lækre – også et par dage efter de er bagt.

Man skal ikke lade sig forskrække af, at der er kartofler i bollerne. Kartofler indeholder stivelse, men færre kalorier end fx ris og pasta og de mætter længere. Samtidigt er kartofler rige på kostfibre, C-vitamin og kalium. Bollerne her er desuden sukkerfrie, så de kan altså bages med god samvittighed.

Jeg har lavet opskriften i en koldhævet version, så kan du nemlig lave dejen om aftenen og samtidigt få brugt dine overskydende kartofler fra aftensmaden. Bonus er, at du har friske, lune boller på bare en halv times tid morgenen efter.

Kartoffelboller (ca. 14 stk.)

Ingredienser

  • Ca. 300g kogte kartofler
  • 4 dl lunt (kartoffel)vand
  • 15g gær
  • 1/2 dl yoghurt naturel
  • 1 spsk honning
  • 3 dl havregryn
  • 1 tsk salt
  • 1 dl hvedeklid (el. fuldkornsmel)
  • Ca. 7 dl hvedemel

Put kartoflerne i en skål og mos dem. I en anden skål puttes det lune vand. Har du stadig det, kartoflerne blev kogt i, kan du bruge det – det tilføjer lidt smag, og hvis ikke, bruger du bare almindeligt vand. Opløs gæren i det fingervarme vand og rør derefter yoghurt og honning i. Kom havregryn, de mosede kartofler og hvedeklid i, rør godt. Tilsæt hvedemelet lidt efter lidt og ælt dejen færdig på et meldrysset bord. Dejen skal være fast og luftig, men gerne lidt klistret. Kom dejen tilbage i skålen og sæt den til hævning i køleskabet natten over. Om morgenen tændes ovnen på 200 grader og imens den varmer op, vender du dejen ud på en meldrysset bord og deler den i ca. 14 stykker med en kniv eller dejskraber. Du behøver ikke forme bollerne så meget, da de godt må have et lidt rustikt look. Sæt bollerne på en bageplade med bagepapir og pensl dem med mælk. Lad dem efterhæve ca. 15 min. Bag 15-17 minutter til de er gyldne og lyder hule, når man banker i bunden.

Tip!

  • Står du og skal bruge bollerne lidt hurtigt, bruger du bare 50g gær i stedet og nøjes med at lave dejen hæve 1 time ved stuetemperatur inden du former bollerne og bager dem.

Læs også

DIY: Kreativ med krympeplast

Har du nogensinde hørt ordet “krympeplast”? Og ved du, hvad det kan det kan?Krympeplast købes typisk i A4

Pasta med sundere kødsovs

Jeg tror at enhver familie har deres egen favoritudgave af denne ret, den kan jo varieres i de

Sådan får du en god hudplejerutine

Der udvikles hele tiden nye produkter og teknikker inden for hudplejens forunderlige ogvidunderlige verden, så det kan være

DIY: Kreativ med stearinlys

Stearinlys kan bare noget med hyggen, især her i den kolde årstid. Og når de så samtidigt giver