Syrlige citronbomber med lakrids

Denne opskrift indbyder til glaze-træning, hvor du kan folde din indre konditor ud. Kagen består af 3 dele: lakridsmørdejsbund, citronmousse og glaze.

Lyder det spændende? Så følg med 👇🏻

15 citronbomber

Ingredienser:

Citronmousse:

• 4 blade husblas

• 3 citroner

• 150 gram sukker

• 4 dl fløde

Lakridsmørdej:

• 25g hakkede mandler

• 125g mel

• 50g flormelis

• 50g smør

• 1 æg

• 1 spsk lakridspulver

Gul Glaze:

• 4 blade husblas

• 75g hvid chokolade

• 100ml piskefløde

• 75g sukker

• 75g glukosesirup

• 1 knivspids gul pastafarve

Fremgangsmåde:

Citronmousse:

Husblas udblødes i koldt vand i 10 min. Citronsaft og sukker bringes i kog i en lille kasserolle og tages af varmen. Husblassen vrides fri for vand og røres i den varme citronsirup. Køles af til den er fingervarm. Fløden piskes til let flødeskum indtil der dannes små “toppe”. Piskes den for meget, skiller den. Vend en god klat flødeskum i citronsiruppen og resten af citronsiruppen vendes forsigtigt i det resterende flødeskum. Moussen hældes over i halvkugleformen og stilles på frys i minimum 3-4 timer, helst natten over i fryseren.

Lakridsmørdej:

Mandlerne blendes fint. Mel, smør, flormelis, lakridspulver kommes i og blendes med. Til sidst kommes ægget i for hurtigt at samle dejen. Stilles på frys i 1 time. Den kolde dej rulles tyndt ud på et meldrysset bord hvor der stikkes 15 bunde ud med valgfri udstikker. Bag bundene ved 175 grader i 10 minutter indtil de er let gyldne. Lad dem køle af.

Gul Glaze: 

Husblas udblødes i koldt vand i 10 min. Hal chokoladen fint og kom det i en stavblenderkande. Bring fløde, sukker, glukosesirup og pastafarve til kogepunktet i en lille kasserolle og tag den af varmen. Husblassen vrides fri for vand og røres ud i den varme flødeblanding. Hæld flødeblandingen over chokoladen og stik forsigtigt stavblenderen ned i massen så der ikke dannes luftbobler. Blend til massen er helt fin og undgå at bevæge stavblenderen for meget så der ikke dannes luftbobler. Glazen køles ned til 30 grader. Hvis den bliver for kold så giv den et par sekunder i mikrobølgeovnen. Glazen skal være tyktflydende.

De frosne moussebomber stilles på en bagerist og glazen hældes forsigtigt over så det dækker moussebomberne. Moussebomberne med glazen flyttes forsigtigt over på mørdejsbundene og pyntes med skovsyre. 

God bagelyst og velbekomme!

Instagram her

Læs også

Morgenmuffins med gulerødder og knas

Jeg tror nok, at morgenmadsmåltidet er mit absolutte favoritmåltid. Jeg elsker de langsomme morgener, hvor der er god

At forberede sig på renovering

Beslutningen er taget! Nu kommer det til at ske, huset skal renoveres.Vores skønne villa fra 1945 trænger til

Er du træt af at date?

Jeg har skrevet om “Hvordan du får ham til at committe“, “Hvordan du finder ud af om han